
Boligstyling – sådan blev det min levevej
Hvis du drømmer om en karriere inden for boligstyling eller et andet kreativt fag, så kan min historie måske inspirere dig til at gå den rette vej. De kreative fag kan nemlig ofte møde større modstand end de mere traditionelle.
Min vej til at leve af boligstyling
At arbejde med boligstyling kan ofte lyde en del mere komplekst end at arbejde som frisør eller skolelærer. Der er ikke en direkte uddannelses vej for det fag, som der er med de mere traditionelle håndværksfag. Jeg kan huske at jeg i gymnasiet vidste at jeg gerne ville arbejde med indretning, men jeg vidste ikke hvilken uddannelse jeg skulle tage for at blive boligstylist. Det vidste min studie vejleder heller ikke. Der var ikke en uddannelse i Danmark inden for boligstyling.
Til gengæld fandt vi i fællesskab frem til uddannelser som havde elementer inden for det, så jeg kunne gå den vej. Derfor endte jeg med at uddanne mig til visual merchandiser. På den uddannelse fik jeg lov at være kreativ. Selvom det ikke direkte var boligstyling, så lærte vi en hel om styling af butikker og vinduer. Vi lærte om placeringer af varer og havde også faget ’retail psykologi’ som lærte os vigtigheden af hvor diverse brands og varegrupper placeres i en butik. Når man indretter butikker, handler det selvfølgelig om at præsentere det visuelt æstetisk, men i høj grad også om at få kunder til at købe mere.
Gå den vej der virker for dig
Jeg lærte nogle rigtig fine ting på uddannelsen, men ville gerne specialiserer mig lidt mere inden for selve boligstyling. Derfor tog jeg efterfølgende et sommer kursus i London, hvor jeg kunne studere det. Samtidig opsøgte jeg lokale butikker i mit område i London, og spurgte om jeg måtte indrette deres vinduer og butik. Det gjorde jeg ganske gratis, simpelthen for at få øvelse, erfaring og noget indhold til min portfolio. Det blev en virkelig travl sommer i London, men også nogle af de bedste måneder i mit liv. Jeg følte at jeg fik en lærerig oplevelse og et netværk jeg kunne bruge efterfølgende.
Jeg valgte faktisk efter mit kursus, at blive i London tre måneder mere og tage en praktik for en indretnings stylist. Det var hårdt arbejde, og selvom jeg ikke selv fik de store indretnings opgaver, så lærte jeg virkelig meget om faget og industrien. Mange gange hjalp jeg mest til på sidelinjen med at låne og aflevere pynte genstande hos diverse brands og showrooms, men jeg var også med på foto shoots og indretnings opgaver som assistent. Det gav mig virkelig meget, og har været med til at bane vejen for hvor jeg er i dag.